Trykklar fil i pdf


Hvordan skal du levere din trykfil
For at vi kan beskære dine tryksager optimalt, er det vigtigt, at du laver dine filer rigtigt fra starten.
Hent vores guide her vedr. bleed og skæremærker
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid meget velkommen til at ringe til os.

3 mm til beskæring
Tillæg altid 3 mm ekstra på hver side af tryksagen, hele vejen rundt om den endelige størrelse. (Se illustrationen – alt det røde vil blive skåret væk)
Men papir er et levende materiale, og kan derfor give sig lidt. Derfor skal du lade dine billeder, der går til kant gå yderligere ud over det ønskede resultat. Dette gør du for at undgå en lille hvid kant på din tryksag.
Princippet er det samme, om det er A4, A3 eller et helt tredje format.

Skæremærker
Skæremærker benyttes til at tilskære din tryksag til det endelige format. Skæremærket ligger hvor dit i dit design ender, men sørg for at de ligger mellem det endelige format og de 3 mm der er lagt til (ligesom på illustrationen)
.

CMYK
Sørg for at din tryksag altid ligger i CMYK farver og ikke RGB farver. Både i offset- og i digitaltryk trykkes i cmyk farver. Det betyder at din tryksag kan komme til at se anderledes ud i farverne, hvis ikke dette overholdes.

Mod tillæg hjælper vi gerne med at klargøre dine filer eksempelvis wordfiler m.m. til tryk.
;